Sådan siger du fra som FBIs gidselforhandler

Her er et af de bedste råd, jeg nogensinde har fået.

Måske kan du også bruge det.

Det kan bruges i situationer, hvor er svært at sige fra.

Jeg fik selv det her råd dengang, jeg havde begyndende stress.

Min arbejdsplads sendte mig til stresscoach. Her sad jeg så og forklarede, hvor svært det var at sige fra. Især over for min chef.

Jeg tror ikke jeg var specielt dårlig til at sætte grænser. Men den her chef var ualmindelig god til at insistere. Svær at forhandle med. Og brugte tarvelige kneb.

Hvis jeg fx forsøgte at sige, at jeg ikke kunne nå at gennemgå en 50 siders rapport til mandag kl. 8, når jeg først modtog den fredag kl. 16.30, sagde chefen.

“Hvis ikke du kan eller vil, så må jeg jo bede din kollega om det”. (Og her henviste chefen selvfølgelig den allermest travle og stressede kollega med små, konstant syge børn og en mand, der lige var skredet). Arghhh, så blev det lige pludselig svært.

Måske får du ( ligesom jeg) associationer til gidseltagning her?

Nå, men stresscoachen gav mig det her råd, som jeg siden har brugt med stort held.

Rådet var, at jeg skulle stille et helt bestemt spørgsmål.

Forleden hørte jeg så det gode råd igen. På vej i bil fra Sønderborg til København lyttede jeg til et interview med en amerikansk FBI agent, der talte om, hvordan man forhandler med gidseltagere.

Intervieweren spurgte FBI gidselforhandleren:

“Hvordan sætter man grænser over for en gidseltager?”

Godt spørgsmål ik? For hvordan sætter man grænser overfor en person der fx. siger ting som:

Hvis du ikke lægger 10 mio dollars i unummerede sedler under den og den bro om 1 time, så skyder jeg knoppen af de her gidsler!

Her er FBI gidselforhandlerens råd:

Stil spørgsmålet: How am I supposed to do that?

Altså.

Stil spørgsmålet: Hvordan skal jeg gøre det?

Eller du kan sige: Hvordan tænker du, at jeg skal gøre det?

Det var præcis det samme råd, jeg fik af stresscoachen og det hjalp mig. Og i følge FBI agenten, så virker det også, når du forhandler med personer, der sætter helt ekstreme og urimelige krav.

Men bemærk. Det er ikke ligegyldigt, hvordan du siger det.

Du skal ikke sige:

Hvordan har du da tænkt dig, jeg skal gøre det? (Indsæt selv fornærmet og konfronterende og konfliktoptrappende tonefald)?

Du skal sige:

Hvordan tænker du, jeg skal gøre det? (Indsæt her et tonefald/kropssprog, der indikerer: Jeg vil det samme som dig. Jeg ved bare ikke hvordan. Så du må hjælpe mig).

FBI gidselforhandleren kalder den strategi for tvungen empati.

Det virker, fordi spørgsmålet tvinger gidseltageren (eller din krævende chef) til at forholde sig til din situation. Sætte sig i dit sted. Se at din grænse er ved at være nået.

For ja. Hvordan skal du egentlig helt praktisk kunne gøre det, når det nu tager mindst en time i myldretiden at køre hen til den bro, og du skal skaffe de unummerede sedler først?

Det er ikke sikkert, at det får gidseltageren/chefen til at skifte mening lige med det samme, men det bygger bro. Og gør det nemmere at forhandle og måske nærme sig en løsning, der er mere tålelig for dig.

Prøv det råd. Det har hjulpet mig mange gange. Ikke med gidseltagere (heldigvis). Men overfor krævende chefer og andre mindre ekstreme situationer, hvor jeg bare har haft svært ved at sige fra.