Webinar: Levende og lærerig onlineundervisning

– sådan sikrer du maksimal læring og udbytte af dine undervisning

Er du også begyndt at undervise online? Så er dette webinar til lige præcis dig. På dette to-en halv-times intensive webinar lærer du de bedste metoder til at skabe levende, involverende og lærerig onlineundervisning. Og du får værktøjer til at sikre at dine deltagere holdes på tæerne, er motiverede og får det maksimale udbytte ud af dine undervisning.

Den nyeste forskning viser, at læring ikke bare er en hjerneaktivitet. Vi lærer bedst, når vi erfarer med hele kroppen og det lærte indlejres i både krop, kontekst og hjerne. Men hvordan imødekommer du lige det behov, når dem du underviser sidder bag en skærm? På dette webinar får du mine allerbedste idéer og konkrete metoder, som jeg har afprøvet i praksis og som du må tyvstjæle og bruge direkte i din egen undervisning dagen efter. Jeg underviser dig online og du kan dermed både se, høre og mærke, hvordan de forskellige virkemidler, jeg bruger virker.

Målgruppe:

Webinaret er for dig, der underviser som en del af dit job og som sommertider skal gøre det online. Måske underviser du jeres kunder, dine kolleger eller andre. Det er en fordel hvis du har lidt undervisningserfaring, men du behøver ikke have erfaring med undervisning online.

Dit udbytte:

  • 5 metoder til at aktivere dine deltagere online
  • Ro i maven i forhold til teknikken og styr på hvilke funktioner du skal bruge
  • Undervisergreb, der skaber stemning og atmosfære i ’undervisningslokalet’ selvom I er online
  • 3 måder at sikre gode onlinedialoger, der holder alle deltagere engagerede.
  • Et kit af værktøjer og metoder, du kan kopiere og bruge med det samme.

 

På webinaret bliver du præsenteret for

  • Det nye læringsparadigme – og 5 vigtige læringsprincipper
  • 5 metoder til at aktivere dine deltagere online
  • Hvordan gør du din præsentation og undervisning levende og nærværende gennem skærmen?
  • De vigtigste tekniske funktioner – Break Out Rooms, Whiteboard, Annotate, Chat – hvad kan de og hvordan bruger du dem bedst?
  • 3 metoder, der hjælper samtalen med deltagerne på gled.

 

Hvordan foregår det?

Du skal lære at undervise online. Derfor bliver du naturligvis også undervist online, for det er vigtigt for mig at Walk the Talk. Kurset afholdes på Zoom (eller TEAMS efter aftale).

Du logger dig på webinaret og lytter til præsentationen. Men undervejs skal du forvente aktiv deltagelse, du skal bidrage til at afprøve de forskellige metoder, du kan stille spørgsmål og du kan dele dine egne idéer samt lave små øvelser undervejs. På hele webinaret vil der være fokus på, at du samler præcis de værktøjer op, der passer til dig.

Varighed

2 1/2 time

Relevant for dig og din virksomhed? Kontakt mig for at høre nærmere, så skræddersyr vi indholdet præcis til jeres behov.