Det her (utroligt nemme) tip vil spare dig for stress, søvnløse nætter, og for nogensinde at glemme noget vigtigt igen.

 

Kender du det her?

Du har fri.

Slukket din computer.

Pakket tasken.

Sagt farvel til kollegerne.

Og nu er du på vej ud af døren fra jobbet og næsten nået hen til din cykel / bil /  bus / dine rulleskøjter (du ved, hvad jeg mener).

Og nu slår den dig. Den her tanke. ”Åh for pokker, nu glemte jeg at… ringe til lægen / indkalde til det møde / bestille den vare / sende den mail til xxx / indsæt selv.”

Årrhh, hvad nu? Skal du gå tilbage?

Nej, der er ikke tid, for lille Anna skal hentes i børnehave, skobutikken lukker eller yogatimen begynder.

Men hvad så? Hvordan husker du, det nu?

Det er alt for tidskrævende at gå tilbage og skrive en note, og det er besværligt at begynde at fumle i tasken med at finde papir, blyant eller mobil for at skrive det ned.

Du beslutter at vente, men for pokker, det kører rundt i baghovedet.

Nå, der er ikke noget at gøre ved det. Du husker det nok i morgen.

Videre hjemad.

Aftensmad.

Opvask.

Vasketøj.

En serie på Netflix.

Hovedet på puden.

Bang. Lysvågen. Nu er tanken der igen. Den ting der, du ikke nåede i dag på kontoret.

Og nu kører det rundt i hovedet, som en kaffekværn på duracel. “Bare jeg nu ikke glemmer det, bare jeg nu ikke glemmer det, bare jeg nu…”.

Irriterende ikke?

Og husker du det så næste morgen? Måske. Måske ikke.

Uanset om du gør eller ej, er det spild af gode ressourcer og værdifuld nattesøvn. Og tænk, hvis du glemmer det.

Men her er et tip, som du (muligvis nok) vil synes er smart.

Det, du skal gøre, for at slippe for stress, søvnløse nætter og bekymringen for at glemme er indlysende nemt og banalt.

Men alligevel er der ret stor sandsynlighed for, at du har overset det. Eller at du faktisk slet ikke ved, at du kan gøre det her.

Men du er nødt til at se videoen for at se, hvad du skal gøre. Det tager 1 min og 1 sekund.