5 anbefalinger til hvad du skal læse og lytte tid denne sommer

Lad mig gætte:

Du er godt i gang med at dyppe tæerne i havvand, nippe kølig rosé, slappe af eller [indsæt selv din foretrukne feriebeskæftigelse].

Eller også er du begyndt at glæde dig til det.  

Her på kontoret er sommerstemningen i hvert fald ved at indfinde sig og nedtællingen til egentlig ferie er begyndt. Og jeg glæder mig til ovenstående.

Men jeg glæder mig også til at få mere tid til fordybelse, inspiration og nye input til det fede arbejdsliv.

For selvom afslapning er skønt, er det stadig godt og rart at få stimuleret hjernemusklen.

Er du enig?

Så få nye idéer her:

 

Her er 5 kilder til inspiration, jeg anbefaler eller selv har planer om at kaste mig over denne sommer.

1. En bog jeg vil genlæse

Jeg læste denne bog for et stykke tid siden og har faktisk tænkt mig at læse den igen nu.

Morten Albæk udfordrer vores forestilling om, at job og fritid kan skilles ad. Faktisk mener han ligefrem at denne opdeling er en af kilderne til, at antallet af mennesker der lider af stress, depression og angst er stigende. 

Der er mange guldkorn i bogen. Jeg elsker f.eks. det her citat:

”[…] med mindre man har planer om at bevæge sig med lysets hastighed […] eller man har planer om at blive astronaut og lade sig trække ind i et sort hul, må vi konstatere at tid er absolut. Vi kan ikke stoppe tiden. Og hvis vi ikke kan stoppe tiden, kan vi samtidig heller ikke ændre på den tid, der er gået.”

Albæks bog minder mig om at det er vigtigt at finde ‘meningen’ og at jeg skal være opmærksom på at al tid er liv (også arbejdstid). Jeg er faktisk af og til begyndt at udskifte ordet tid med ordet liv: “Har jeg liv til det?”

Du kan låne bogen på biblioteket og købe den mange steder. Fx her

2. En genial lydbog

Nu vi er i gang med bøger. Den her bog, ‘Flip’ af Anette Prehn hørte jeg som lydbog på Mofibo. Jeg har personligt arbejdet med refraiming, siden jeg som 25-årig læste biblen – undskyld jeg mener selvfølgelig bogen ‘7 gode vaner’ (som også stadig kan anbefales, hvis du ikke har læst den).

Kort fortalt handler refraiming om evnen til at  se oplevelser, udfordringer, og situationer fra flere og nye vinkler. Det er især nyttigt, når der sker noget man ikke kan ændre, og som man ikke bryder sig om. Det kaldes også at være kognitivt fleksibel.

Anette Prehn er en genial formidler og alle – ja jeg mener alle(!) bør lære at refraime – eller som Anette Prehn siger, så burde evne til at refraime være i vandet, vi drikker. Hun indtaler i øvrigt selv sin lydbøger. Hun er ret sej.

Som sagt, jeg hørte den på Mofibo

3. En inspirerende podcast

Denne sommer vil jeg også catche op på Adam Grants podcast ”Worklife”. Jeg er nogle episoder bagud. Den handler om (nå ja det er nok ret indlysende😊) det gode arbejdsliv.

Jeg kan godt li Adams måde at vinkle emnerne på og det er fx her jeg hørte interviewet med en FBI -gidseltagerforhandler (langt ord, ikk) som senere blev til dette nyhedsbrev her hos mig.

Podcasten er selvfølgelig på engelsk, men nem at forstå og der er altid spændende cases og interviews. Hør den.

4. En meditationsapp, jeg vil benytte endnu mere

Jeg er ikke ret flittig til at meditere, men det er helt sikkert noget jeg gerne vil være bedre til. For nylig sagde en klog dame til mig at: ”med det job du har, hvor du er på dagen lang og skal tage ansvar for den gode stemning, SKAL du have en meditationspraksis”. Den tyggede jeg lige lidt på.

Og så hørte jeg om den her app, Headspace, som er jeg er blevet ret glad for. Den er lidt dyr, men jeg tror den er pengene værd, så denne sommer skal jeg lære at meditere med den.

Prøv den hvis du vil lære at meditere

5. Et godt bogtilbud

Sorry, men jeg kan ikke nære mig for at anbefale min egen bog 10 effektive arbejdsvaner. 

Det er en bog som, giver dig opskriften på hvordan du får styr på den evige strøm af opgaver, emails og afbrydelser og med den i hånden er du sikret en flyvende start, når du starter job igen efter ferien. Hvis du altså læser den hen over sommeren. 

→ Se mere